Om Komplekse Forbindelser
Komplekse Forbindelser er en udstillings- og kommunikationsplatform. I bygning 208 på DTU’s Lyngby Campus kan man opleve udstillingen, hvor vi udfolder en rækker fortællinger fra kemi, LIFE og biotek på Danmarks Tekniske Universitet. I udstillingen trækker vi på DTU’s lange rige historie og forbinder den til nutid og fremtid samt viser hvordan viden og teknologi er forbundet med både politik, kultur, miljø og mennesker. Der vil også dukke pop-up elementer op i udstillingen.
Udstillingen er forbundet med dette online univers, hvor man kan læse uddybende tekster, se film og finde undervisningsmateriale.
Komplekse forbindelser er skabt i et samarbejde mellem historikere, undervisere, forskere, studerende, arkitekter, lokale aktører og mange andre. Udstillingen er først og fremmest rettet mod DTU’s egne studerende, som er bygning 208’s primære brugere. Vi har søgt at skabe en velkommende og inkluderende atmosfære, mens vi også tager udfordrende emner op.
Projektet ledes af Teknologihistorie DTU i samarbejde DTU Campus Service.
Projektet er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden, Otto Mønsteds Fond og Augustinus Fonden.