Celle-fabrik

Ost, øl, penicillin, insulin og brød – levende organismer som gær, svampe og bakterier er vigtige for disse produkter. De levende organismer er svære at styre og man har kæmpet med surt øl og fremmedlegemer.

I dag kan vi kontrollere de levende organismer i en fermentor, hvor man dyrker de celler, som producerer et stof vi ønsker. Vores kontrol over fermentering er resultatet af en lang udvikling, hvor både den kemiske og den biologiske faglighed gennemgik store forandringer.

I 1800-tallet fandt kemikere, at der var kemiske reaktioner i levende organismer og at en kemisk proces forløber på samme måde i en krop som i et bægerglas i et laboratorium. En forbindelse mellem biologi og kemi blev etableret.

Hvad er gær?

I videnskabelige kredse diskuterede man også om gær bestod af levende organismer eller bare kemi, mens forskere som Louis Pasteur arbejdede på at forbedre både sundhed og industriprodukter. Forskere argumenterede på baggrund af resultater fra forsøg i de moderne laboratorier, som vandt frem på universiteter og i virksomheder i anden halvdel af det 19. århundrede.

I Danmark er Carlsberg Laboratoriet et kendt eksempel. Arbejdet i laboratoriet leverede resultater man stolede på. Overordnet førte denne udvikling til en ny videnskabelig disciplin – biokemien. På et mere lavpraktisk niveau opstod ny viden om hvordan man styrer gæring.

I fermentoren

Fermentering blev en udbredt metode på tværs af kemi, biotek og life science. I fermentoren søger man at skabe de ideelle betingelser for celler. Processerne er de samme i små laboratorie modeller og i store industristørrelse tanke.

Med fermentoren kan vi få viden ved at studere cellernes vækst og optagelse eller udskillelse af stoffer. Men vi kan også producere stoffer som insulin, der ikke dannes naturligt, ved at bruge genmanipulerede organismer. Fermentoren er indrettet så man kan måle pH, temperatur og CO2-gas samt udtage prøver undervejs. Baseret på denne information man kontrollere processen og få mest muligt produkt.