Bag Nobelprisen
I 1944 fik den danske kemiingeniør Henrik Dam Nobelprisen i medicin for opdagelsen af K-vitaminet. Henrik Dam opdagede K-vitamin, da han fjernede nogle fedtstoffer kaldet steroler fra kyllingers mad og så, at dyrene fik indre blødninger. Når kyllingerne fik fedtstofferne igen, fik de det bedre. Videre forskning viste, at kosten manglede et særligt stof, som fik blod til at størkne. Dam kaldte dette stof vitamin-K.
Spædbørns blødninger
I 1894 opdagede læger, at nogle spædbørn havde indre blødninger. Man mente, at årsagen måtte være skader i forbindelse med fødslen. Men Henrik Dam og hans kolleger påviste, at nyfødte havde meget lidt K-vitamin. De gav K-vitamin til de berørte børn, som hurtigt viste bedring. Et studie fra 1940 viste, at 1% af nyfødte, der var behandlet med K-vitamin, havde blødninger. I en kontrolgruppe havde 10,4% blødninger.
Summen af vores viden
Gennem sin karriere var Dam koordinator i en smeltedigel, hvor læger, tandlæger, laboranter, dyrlæger, ingeniører og andre spillede en rolle med deres forskellige ekspertise. Han havde også et stort internationalt netværk. Samspillet mellem forskerne var komplekst fordi de var en slags konkurrenter. Det handlede om at få anerkendt ny viden først og skaffe ressourcer til arbejdet. Nogle af Dams samarbejdspartnere er forsvundet ud i glemslen. Vigtige artikler er skrevet sammen med en Liese Lewis, men ingen har kunnet finde mere information om Lewis.
Karrieren
Henrik Dam blev kemiingeniør fra DTU i 1920. Han gik forskervejen og arbejdede på forskellige universiteter. I 1941 blev Dam udnævnt til professor på DTU, men var tilfældigvis i USA, da staterne meldte sig ind i Anden Verdenskrig og måtte blive der til afslutningen på krigen. Efter hjemkomsten reformerede Henrik Dam kurset i Bioteknisk kemi på DTU og ændrede kurset til det mere moderne biokemi. Afdelingen for Biokemi og Ernæring blev oprettet i 1950.
Videns pris
Forsøg med dyr førte til opdagelsen af K-vitamin og det var næppe muligt uden dyrene. I Dams samtid var beslutninger om dyreforsøg op til den enkelte forskers etiske kompas. I dag er dyreforsøg reguleret på EU-niveau og man skal ansøge om tilladelse på nationalt plan. I denne ansøgning skal man bl.a. fortælle hvordan man lever op til 3R principperne – erstatning. reduktion og raffinering.
