200-års studieliv
Hårdt arbejde, fester, matematik og studenterforeninger har altid været en del af studielivet på DTU, mens andre ting har ændret sig markant i løbet af den knap 200 årige historie. DTU har for eksempel ikke altid været et universitet for alle, engang var det mest for det danske borgerskabs sønner -gradvis begyndte andre køn og nationaliteter at slutte sig til polyteknikerne.
I filmen ovenfor kan du høre tidligere kulturminister og DTU-studerende, Jytte Hilden, fortælle om at gå foran i en tid med forandringer.
DTU gennem tiden
Siden 1829 har DTU udviklet sig fra at være en lille, fattig polyteknisk læreanstalt til et internationalt eliteuniversitet med addresser i hele kongeriget. Gennem historien har særligt fire beliggenheder afspejlet udviklingen og samspillet mellem DTU og det omkringliggende samfund. Læs her om, hvordan studiemiljøet på DTU har udviklet sig gennem tiden.
Studiestræde 1829
Da DTU blev grundlagt, som Den polytekniske Læreanstalt, foregik undervisningen i ganske små lokaler i Studiestræde i det indre København. Danmarks økonomi var i knæ, den industrielle udvikling svag, og den nye Læreanstalt blev derfor kun spartansk indrettet og med et meget begrænset budget.
Der var 22 unge mænd til start på de to retninger og forude lå to års studier rundt om ”polyteknik”; et begreb, som endnu var ret uklart. Manglen på almen teknologisk viden og undervisningsmateriale gjorde starten svær. Kemiingeniørerne fik fordel af en stærk faglig tradition, mens mekanik skulle starte fra bunden. De færdige kandidater blev først og fremmest embedsmænd i staten eller lærere.
Læs mere om studietiden i 1800-tallet her
Sølvtorvet 1890
I slutningen af 1800-tallet fik industrialiseringen tag i Danmark og læreanstalten fik ny adresse på Sølvtorvet i København. Det imposante nyklassicistiske domicil var beviset på polyteknikerbegrebets konsolidering og stigende betydning i samfundet. Studerende begyndte at strømme til. Bygningsretningen var den største, efterfulgt af hhv. maskin-, elektro- og kemi-. Kvinderne gjorde deres indtog på læreanstalten, de første mange år kun til kemiretningen.
Læs mere om at være ingeniørstuderende under industrialiseringen her
Østervoldgade 1954
Men den flotte bygning blev meget hurtig for lille, og et nyt byggeri i funktionalistisk stil blev påbegyndt på Østervoldgade i København. På grund af 2. verdenskrig, materialemangel og landets forarmelse trak færdiggørelsen voldsomt ud. Den færdige bygning blev efter krigen symbolet på de store ændringer i samfundet, bl.a. karakteriseret ved produktivitetsforøgelse i industrien og en ny velstand i Danmark. Danmarks Tekniske Højskole, DTH, som det nu hed, skulle herfra levere forskning og ingeniører til det nye teknologiske vækst- og forbrugersamfund.
Lundtofte og Lyngby 1974
Også København blev for lille, og det hidtil største uddannelsesbyggeri i Danmark blev sat i gang på Lundtoftesletten i 1959. Elektroretningen flyttede ind, som den første i 1962, mens maskinretningen rykkede ind, som den sidste i 1970. Nu skulle ingeniørerne ikke kun leve op til erhvervslivets krav, men også undervisning og forskning skulle leve op til videnskabens standarder. Der bredte sig i samtiden en vis udviklingspessimisme generelt i samfundet, ligesom der også var økonomisk stagnation og arbejdsløshed. DTH blev ramt af svigtende søgning og økonomisk nedgang. Paradoksalt nok havde man endelig de fysiske rammer, men nu svigtede søgningen. Med tiden gjorde en ny international profil, forskning i verdensklasse og stabile ansøgningstal DTU til det vi kender i dag, et eliteuniversitet.
Læs om studentertiden i 70'erne her
